Boheme 10 meter.

Bådtypen og søster modellerne.

Boheme bådene kom fra Dantec Marine aps. i Assens på Fyn. Modellen blev lanceret i 1979. Værftet havde oprindelig licens til at bygge de hollandske Waarschip. Man leverede krydsfiner konstruktioner. Typisk skrog leveret og selvaptering. Tidspunktet er midt i halvfjerserne. Skrogformen er karakteristisk - knækspant. Udseendet er styret af materialet. Krydsfiner kan kun krummes i eet plan.

Konstruktøren på dantec hed Per Qvist eller måske skal jeg skrive per quist. For de små bogstaver gik igen i bohemens sejlmærke et p og et q. På sejllofter har jeg opdaget at "nogen" har udgivet en bog med sejlmærker som sejlmagerne bruger. Her skelnes der ikke - en boheme har et b.

Men logoet kan vendes på 4 måder. Og de 3 første bohemer fik hver deres sejlmærke. Mini bohemen, også kaldet boheme 6.35, havde et b indskrevet i en cirkel. Så mini havde b. Og bohemela grande havde et p.P for Per (Qvist)? Og sidst i trioen kom boheme 10-meteren. Skal man forklare sejlmærket kan det være fra fransk, d for dis, d for ti. Men så er der en 4de mulighed tilbage, q - reserveret Qvist ? Logoet er ikke taget i brug men kunne have været brugt på de one-off både der nævnes senere.

Boheme mini Boheme la grande Boheme 10-meter q for Qvist - den 4. boheme

Logoet kan ikke have været mønsterbeskyttet for går man en tur på Christianshavn, eller sidder i Nyhavn og kigger, vil man kunne se flag med et logo der ligner til forveksling. Det er danske dagblade papirlager der flager på kaj-hjørnet ved indsejlingen til Christianshavns kanal.

Dantec Marines historie er ikke mig bekendt skrevet i nogen bøger og det efterfølgende er baseret på hvad jeg har hørt fra forskellige boheme ejere.

Fra midten af '70-erne leveres byggesæt til mini boheme. Senere også la grande. Parallelt hermed også Waarschip.

Omkring 1980 har man i holland opdaget at der produceres både som ligner Waarschip hos licenshaveren i Danmark. Det skulle have medført en retsag om rettigheder til designet. Forevist et billede af en boheme 10-meter kommenterer en medarbejder på Waarschips stand på Hanseboot i Hamburg i 1999 at han godt har hørt om Boheme - men hvis jeg vil have en Waarschip 10-meter så kan jeg godt få den med den samme hæk, "Sie wünschen es, wir macht es" siger han og forklarer at med de nye computer styrede udskæringsmaskiner man benytter er pasformen på byggesættets enkelt dele blevet bedre og der er er tilføjet nogen "tilholdere" så man nemmere kan kile delene sammen. Så i Holland bygger man videre og har dette år en ny 29 fods båd med på udstilling.

De fleste boheme 10-meter ejere har formentlig fået spørgsmålet: Det er da en Waarschip? - Men vi ved jo hvad forskellen er. Waarschip 10-meter har lodret hæk og ikke noget agter dæk. Vi har agterdæk og løftet i hækken. Bohemen er malet med en bred stribe på fribordet. Waarschip maler en smal stribe med staffering agter. D-12 Baffe er for at gøre det helt forvirret malet 100% som Waarschip ville have gjort. Og vi har mødt en Waarschip i 1999 på Basholmen i den svenske skärgård og sammenlignet. Samme spil, samme rig osv.

Dengang i 1983-84 skulle værfet have haft økonomiske problemer og der sker et ejerskifte (nordmænd?). Den nye ejer mener at der må nye bådtyper til hvis man skal overleve. Det forklarer formentlig hvorfor en annonce i Båden i Dag omtaler "boheme 630, 820, 10-meter, 41" og 45" " der er altså kommet nogen gevaldig store søskende ind i flokken.

Vi har oprindelig fået oplyst at der var leveret 25 boheme 10-meter. Tal for mini og la grande har vi ikke. Men mini skulle være blevet leveret i en større serie. La grande i få og så de 25 10-metere.

Som årene er gået har vi mødt flere one-off bohemer. I 1996 så vi en blå båd Lobo med 10-meter logo på Kerteminde bugt. Vi mødte den igen i Marstal i 2000 og fandt ud af at den var 8.70 og at ejeren troede at det var en one-off. Vi mener dog, at kunne genkende skroget. For i 1996 mødte vi i Helsingør en 8.70. Ejeren troede også at hans båd var en one-off. Navnet var Havana - som ejeren sagde: Det er jo en cigar-kasse. I Bogense ligger Tante Brun. Den er 10.70 og ligner mht volumen om læ 8.70 bådene. Men Tante Brun og Lobo har en ting til fælles: De er nummereret i 10-meter serien. Lobo er # 17 - Tante Brun er #28. Havanas sejlnummer er ukendt. I Schleswig ligger en 42 fod 10-meter. Mast med 3 salinger. One-off.

Vi har forsøgt at skabe et overblik, dels baseret på en liste, der skulle være offentliggjort af Dantec Marine i 1982, oplysninger fra #18, dels egne observationer over hvor de 25 10-metere befinder sig. Vi har hørt at #5 har skiftet navn til Stenbideren efter en voldsom grundstødning, men vi har ingen rygter om ophugninger. I de havne vi har været i på ferie har vi ikke set la grande under ophugning. Desværre har vi i bla.a Assens, Nivå og Hundested set mini bohemer i meget ringe stand henstå på land.

I 1984 lukkede Dantec Marine.

I 1993/94 er ikke mindre end 5 af de 25 boheme 10-meter til salg. Måske pga. 10 års jubilæum. Behov for magelighed?

I 1997 prøver 2 par i København at tage kontakt med de 10-meter ejere der kendes adresser på. Formålet er at få erfaringsudvekling med de øvrige ejere. Og at dyrke båden som klasse. De fleste både er nu ikke længere ejer af den der byggede. Så bare det at få noget at vide om bådens historie er interessant. Det lykkes at finde Per Qvist som nu bor i Risskov i Jylland. Han vil gerne producere en CD med dokumentation af bådens konstruktion.

Så sent som i 1998 opdager en 10-meter ejer at der stadig eksisterer originale sejl fra starten af firserne - på loftet hos Per Qvist.

Om d-28 Tante Brun har jeg fået at vide, at den blev fundet i en lade på en gård i Jylland. Man fik indtryk af at den var blevet "stukket af vejen" i forbindelse med værftets økonomiske problemer.

For boheme 10-meter ejere er anmeldelsen af i Båden i Dag i nr 10 1979 er kildemateriale nr #1.

 

Stoppenåle - 10-metere

Hvilke andre både findes i samme gruppe - lange og slanke - skærgårdskrydser lignende?

Danske værfter:

Udenlandske værfter: